Billeder af Kenzo

Kenzo er en blanding mellem en border collie og en basset fauve de bretagne,der er ruhåret. Hans forældre boede samme sted, faren (Targie) er  flyttet til et andet sted, nej han er ikke smidt ud, men blot flyttet. Targie (bordercollien), kunne kravle over hegnene til to hundegårde og igennem et åbent stuevindue for at komme ind til sin store kærlighed, moren Olga, og det kom er 8 hundehvalpe (borderbasser) ud af.

Kenzo er nu min servicehund, jeg har haft ham siden han var 8 uger og lært ham hvad han kan. Allerede fra helt lille, var han dygtig til at finde de godbidder jeg havde gemt rundt om i stuen, og i en alder af 10 måneder var han skrap til at tage ting på kommando og aflevere dem til mig, åbne havedøren og også lystre almindelige lydighedskommandoer. Han er meget borderagtig, han elsker at løbe ved siden af min kørestol .Når han løber fri og jagthunden kommer op i ham, så løber han med næsen i jorden (snusemode) og han elsker at løbe efter fuglene. Nu er Kenzo 3 år og vi går både til lydighedstræning og agility og han elsker begge dele. Han har fået førstepræmie i lydighed klasse I og det er vi begge mægtige stolte af.

Ikke nok med at han er min servicehund, han er også filmstjerne og kommer i familiefilmen Storm til efteråret 2009. Kenzo har hovedrollen som den forsømte og mishandlede hund Storm, der bliver reddet af en dreng der hedder Freddie.

 

.

Kenzo 11 dage gammel, hos mor

 

Top                                                                                                                                   

Tilbage