| Forord i bogen: Når man pludselig bliver syg og får
konstateret dissimineret sclerose, og den ydermere er meget
aggressiv, ja så sker der en masse ting. Ikke kun med en
selv, men også omgivelserne bliver mærket.
Der er sket en masse positive ting i dette forløb,
hvilket jeg ikke ville have troet var. Da jeg var
indblandet i en trafikulykke i 1995, hvor jeg brækkede
ryggen, sagde jeg til alle der gad at høre på det "gudskelov
at bagkanten af knoglen holdt, ellers var jeg havnet i en
kørestol og dét ville være ganske forfærdeligt".
Ja der gik så 1,5 år og så havnede jeg i en kørestol
alligevel, men af noget helt andet. I dag betragter jeg
kørestolen som min dejlige og uundværlige hjælper. Det er
ikke til at sige hvordan man reagerer i situationer man ikke
har prøvet før.
Dette forløb har på mange måder været både lærerigt og
fantastisk, ikke mindst fordi der har været så mange sejre.
Jeg fandt ud af at det stadig er muligt at lave mange
ting, blot på en anden måde. |
